Følg med i dit forbrug på e-Butler - kom godt i gang.
Du kan følge dit varmeforbrug på din PC, mobil eller tablet. Betingelsen herfor er, at din måler kan fjernaflæses.
Hvordan får man adgang til at se sit varmeforbrug?
Du kan få adgang til at følge dit forbrug på følgende måder (kundenummer og web-adgangskode findes på fakturaer, som du har fået fra os):
Web-adgang:
- Log ind på "Dine egne sider" under Selvbetjening på Hjørring Varmeforsynings hjemmeside www.hjvarme.dk ved hjælp af dit kundenummer og din web-adgangskode, eller ved hjælp af NemID, hvis du på forhånd har tilknyttet det.
eller
- Log ind på hjemmesiden www.e-butler.dk ved hjælp af dit kundenummer og din web-adgangskode. Hjørring Varmeforsynings udbydernøgle er: HJV.
Apps til mobil/tablet:
Hent den gratis app "e-Butler" til præsentation af dit varmeforbrug. App-en kan kun anvendes på mobiler/tablets, som anvender Android eller iOS (ikke Windows Phone). Adgangskoder er kundenummer og web-adgangskode (PIN-kode). Hjørring Varmeforsynings udbydernøgle er: HJV.
Du kan finde app-en i iTunes eller Google Play (søg på "ebutler Kamstrup").
Læs mere om muligheder i e-Butler»