Repræsentantskabsvalg 2025

Bliv kandidat til repræsentantskabsvalget 2025.

Vil du være med til at præge fremtiden for Hjørring Varmeforsyning, så kan du tilmelde dig som kandidat til repræsentantskabsvalget for perioden 2026–2029.

Sådan tilmelder du dig

Når du udfylder kandidattilmeldingen, bliver du bedt om nogle oplysninger. Nogle er nødvendige, andre er frivillige:

• Fødselsdato: Ikke påkrævet. Hvis du ikke vil oplyse den, kan du blot skrive en fiktiv dato (fx 01-01-1900). Din fødselsdato vises ikke i forbindelse med valget.

• Billede: Du skal uploade et billede, men det behøver ikke være af dig selv. Hvis du ikke ønsker at bruge et personligt billede, kan du vælge et neutralt billede. Billedet bliver kun brugt under en evt. afstemning og slettes bagefter.

• Kort præsentation: Du kan skrive et par linjer om dig selv, og hvorfor du stiller op. Hvis du ikke ønsker at skrive noget, kan du blot indsætte et mellemrum i feltet. Teksten vises ved en evt. afstemning.

Støtte fra stillere

• Gruppe 3 (Storforbrugere): Du behøver ingen stillere.
• Gruppe 4 (Øvrige andelshavere): Her skal du have mindst 3 stillere, som selv er valgbare. Hvis du genopstiller som nuværende medlem i gruppe 4, behøver du ikke stillere.

Du kan godt indsende din tilmelding, før du har dine stillere på plads – den bliver først endeligt godkendt, når kravene er opfyldt.

Vælg den rigtige gruppe

• Gruppe 3: Storforbrugere (større tilsluttet effekt end 200 Mcal/h pr. kontrakt).

• Gruppe 4: Øvrige andelshavere (dog ikke kommuner eller almene boligorganisationer).

Hvis du repræsenterer et firma

Skriv både dit navn og firmaets navn i navnefeltet under kontaktoplysninger.

Hjælp og kontakt

Har du problemer undervejs, kan du kontakte os:

📧 hv@hjvarme.dk

📞 96 24 15 00

Efter tilmeldingen

Alle kandidater bliver gennemgået for at sikre, at de opfylder vedtægternes regler. Du får besked pr. mail, når dit kandidatur er godkendt.

 

Vil du melde dit kandidatur i grp. 3 Storforbrugere, så tryk her.

Vil du melde dit kandidatur i grp. 4 Øvrige andelshavere, så tryk her.